Silkeborg IF Invest A/S har netop udsendt fondsbørsmeddelelse, hvori forventningerne til årets resultat opjusteres.
Silkeborg IF Invest A/S, selskabet bag den professionelle fodbold i SIF, har netop sendt en meddelelse til Københavns Fondsbørs. Heri opjusteres forventningerne til årets resultat før skat til intervallet minus 5 til plus 5 mio. kr. mod tidligere minus 5 og 15 mio. kr.
– Selskabets dattervirksomhed Silkeborg IF A/S har accepteret et tilbud fra en anden klub vedr. en transfer af fodboldspilleren Magnus E. Mattsson. Tilbuddet er betinget af enkelte forbehold, der alle forventes opfyldt i løbet af den kommende uge, hedder det i fondsbørsmeddelelsen.
– Ovennævnte transaktion, samt koncernens øvrige forretningsmæssige udvikling, medfører at selskabets resultatforventning i indeværende regnskabsår opjusteres til et resultat før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat i intervallet -5 mio. kr. til +5 mio. kr., mod tidligere et resultat i intervallet -5 til -15 mio. kr., lyder det videre.