SIF’s U17-drenge måtte se sig slået 3-5 af AaB på JYSK park lørdag eftermiddag.
Selv om SIF spillede en godkendt 2. halvleg blev der lavet for mange forsvarsfejl til, at det kunne blive til sejr. I en målrig kamp på JYSK park lørdag eftermiddag vandt gæsterne fra AaB med 5-3.
SIF kom aldrig rigtigt i gang i 1. halvleg, selv om drengene var gode til at spille forbi nordjydernes første pres. Derfra blev der dog truffet for dårlige valg, og kombineret med lidt for dårlig teknik blev SIF’erne for sjældent farlige nok.
– I pres var vi lidt for usammenhængende og løb lidt for mange forgæves meter, siger U17-træner Casper Røjkjær.
Efter pausen startede det med mål i begge ender, først til SIF og dernæst er par stykker til AaB, der bragte sig på 4-1.
Derfra stod der SIF på det hele, og Røjkjærs drenge trykkede AaB’erne godt i bund og havde god boldomgang. SIF kunne sagtens have lavet et par mål mere end de to, det blev til, men skarpheden udeblev.
– Generelt en flot præstation i 2. halvleg, hvor vi virkelig var dominerende, men vi må også erkende, at så længe vi laver så store forsvarsmæssige fejl, som tilfældet var, bliver det vanskeligt at vinde, konkluderer U17-træneren.
Næste opgave for SIF’s U17-hold er lørdag på JYSK park, hvor OB kommer på besøg til kampstart kl. 15.30.
Kampen i tal:
U17 Liga, 23. runde, lørdag 22. maj kl. 13.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – AaB 3-5 (0-2)
Mål: 0-1 Oscar Meedom (20.), 0-2 Oscar Meedom (32.), 1-2 Simon Birch Andersen (46.), 1-3 Magnus Rudbeck Koch (47.), 1-4 Oscar Meedom (50.), 2-4 Alexander Priesborg Madsen (53.), 2-5 Magnus Rudbeck Koch (54.), 3-5 Marko Rasmussen (89.).