21. maj 2021

Kent N.: Nu handler det om at slutte godt af

Kent Nielsen havde allerede fokus på onsdagens opgør mod FC Fredericia efter 3-3 i Helsingør: Vi skal slutte af med en pragtkamp. 

Selv om der ikke var gået mange minutter siden slutfløjtet i 3-3 kampen mellem SIF og Helsingør, havde cheftræner Kent Nielsen allerede rettet blikket mod onsdagens sæsonafsluttende opgør mod FC Fredericia på JYSK park.

– Det vigtigste vi skal fokusere på lige nu er, at vi har gjort det fantastisk i denne sæson og været eminente i foråret. Dagens resultat betyder jo, at vi stadig er ubesejret i år (SIF har nu spillet 17 kampe i træk uden  nederlag incl. de to sidste efterårskampe – red.), og nu handler det om at vi slutter godt af med en pragtkamp mod FC Fredericia. Så kan vi gå på sommerferie med en rigtig god følelse, sagde Kent Nielsen efter opgøret i Helsingør.

Det er stadig muligt for SIF at nå førstepladsen, men det kræver at SIF selv vinder over FC Fredericia samtidig med at Viborg taber sin kamp hjemme mod HB Køge. I det tilfælde vil SIF blive 1’er på bedre målscore.

– Men okay, det virker ikke så sandsynligt, at begge dele går i opfyldelse, erkendte Kent Nielsen.

Han så kampen mod Helsingør som en åben slagudveksling, men også en kamp, der var præget af at der ikke stod så meget på spil.

– Det var ikke så intenst som i tidligere kampe, og det er den slags der sker her sidst på sæsonen, når der ikke er så meget på spil. Vi begik undervejs nogle store opspilsfejl, hvilket gav dem en række omstillinger, og på den måde blev det en lidt hektisk kamp for os. Ros til Helsingør for det. Jeg synes dog, at vi havde det antal chancer, der skal til for at vinde. Og vi burde have scoret mere end tre mål, sagde Kent Nielsen, der var glad for at det trods alt lykkedes at bevare status af ubesejret i foråret.

SIF spiller sæsonens sidste kamp på onsdag mod FC Fredericia. Kom og hyld oprykkerne. Køb billet her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen