17. maj 2021

U15: Stærk indsats gav sejr over AGF

SIF’s U15-hold vandt søndag på Søholt med 3-1 over AGF i en kamp, hvor drengene kæmpede godt for sejren. Se videohøjdepunkter. 

SIF’s U15 hold kom tilbage på sejrs-sporet efter to nederlag i træk. Søndag eftermiddag blev det til sejr på 3-1 over AGF på Søholt:

– Det var ikke en så køn kamp, som man kunne ønske, men det var en god sejr, hvor vi scorede højt på indsats, siger U15-træner Peter Ager Kristensen om kampen.

Efter en svær start med et AGF-tryk mod SIF’s mål, fik drengene fightet og spillet sig bedre ind i kampen.

– Vi fik varieret udmærket i vores opbygningsspil, men manglede kvalitet på den sidste tredjedel, siger U15-træneren, der måtte se til at AGF kom foran kort før pausen på en standard-situation, hvor SIF-defensiven blev fanget ude af balance.

Tidligt i 2. halvleg fik SIF udlignet, da Julius Askou headede et hjørnespark fra Lasse Abildgaard i mål. Sebastian Laustsen scorede kort tid efter – endnu engang efter et hjørnespark, hvor Malthe Boris Tagmos snittede bolden videre, så Sebastian kunne sende den i nettet tæt under mål.

– Herfra gik AGF ekstremt højt, og det udnyttede vi til at spille tidlige dybe bolden, hvorfra vi skabte pænt med chancer. Vi afveg lidt for meget fra flade pasninger og havde svært ved at spille os igennem deres pres. Bertram Binggeli scorede fem minutter før tid til 3-1, da han på flot forarbejde af Lasse Abildgaard modtog den i dybden og rundede keeperen, siger Peter Ager Kristensen.

Næste opgave for Peter Ager Kristensen mandskab er på lørdag ude mod AaB med kampstart kl. 13.00 på AaB’s anlæg.

Kampen i tal:
U15 Liga, 22. runde, søndag 17. maj kl. 13.00 på Søholt:
Silkeborg IF – AGF 3-1 (1-0)
Mål: 1-0 Albert Vinter (45.), 1-1 Julius Askou (51.), 2-1 Sebastian Laustsen (68.), 3-1 Bertram Binggeli (77.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen