Lørdag kl. 13.00 spiller SIF mod HB Køge på JYSK park. Kom og vær med til at fejre Silkeborgs nye superliga-helte
SIF spiller lørdag eftermiddag sin første kamp foran egne fans efter at oprykningen blev en realitet mandag. HB Køge kommer på besøg til 1. divisions-kamp kl. 13.00.
Kom derfor på JYSK park og hyld de kommende superliga-spillere i rødt.
Samtidig vil SIF gerne sige tak til tilhængere og sponsorer for jeres loyale støtte gennem hele sæsonen. Det har været vanskelige tider for jer, men I har stået bag os på trods af det. Det er vi taknemmelige for. Uden jeres opbakning var vi aldrig kommet i mål. Nu skal sæsonen sluttes af med samme koncentrerede indsats, som spillerne har vist gennem sæsonen. Og her er jeres støtte også uvurderlig. Vi håber at se jer lørdag på JYSK park.