25. april 2021

U15 måtte nøjes med 1-1 efter solid dominans

SIF sad på det meste i lørdagens udekamp i Randers, men måtte nøjes med 1-1. 

Efter den flotte sejr over FC Midtjylland i seneste runde ærgrede SIF’s U15 hold sig over, at det ikke blev to på stribe i Randers lørdag eftermiddag. SIF var foran, men måtte nøjes med 1-1.

– Jeg er godt tilfreds med vores udtryk og vores niveau med bolden samt det antal af chancer, vi skabte, men selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at vi ikke fik en sejr, siger U15-træner Peter Ager Kristensen.

SIF dominerede kampen fra start til slut, og det var “decideret vildt”, som Peter Ager udtrykker det, at SIF’erne ikke slap fra Randers med en sejr.

I 1. halvleg havde SIF gode tilbud efter gennemspillede angreb via dybe bolde, indlæg og afslutninger fra distancen. Desværre manglede drengene den afgørende skarphed.

Efter pausen fortsatte kampbilledet, og Oskar Steinicke scorede, da han efter et indlæg ramte overliggeren og tilkæmpede sig returbolden, som han sendte i nettet.

– Randers scorede direkte på frispark på deres eneste chance, og selvom vi formåede at skabe et par store chancer, så blev det ikke til mere, siger Peter Ager Kristensen, der sender sit hold i kamp igen på næste søndag, hvor AC Horsens besøger JYSK park. Kampen spilles uden tilskuere på grund af corona.

Kampen i tal:
U15 Ligaen, 19. runde, lørdag 24. april kl. 14.30 på kunstgræsbanen v/ Randers Stadion:
Randers Freja FC – Silkeborg IF 1-1 (0-0)
Mål: 0-1 Oskar Steinicke (44.), 1-1 Emil Kjer (64.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen