41-årige Søren Lykke Sørensen er opvokset i Tørring og har fået sin fodboldskoling i Vejle Boldklub. Han er SIF’s nye cheftræner for ungdomstrænerne, Head of Coaching. Læs interviewet fra SIF IN BUSINESS her.
Søren Lykke Sørensen har mange ord i sig. Og de fleste handler om fodbold, spillet han elsker og har været en del af i det meste af sit liv. Efter to år i Norge hos FK Haugesund som akademichef tiltrådte han 1. februar jobbet som Head of Coaching i Silkeborg IF, det job som Michael Hansen forlod i fjor til fordel for cheftrænerjobbet i FC Fredericia.
– Jeg er sådan en slags træner for trænerne. Jeg skal skabe sammenhæng i spillestil og træningsindhold for alle ungdomseliteårgangene i klubben, U13 til U19, og det sker ved at have en tæt dialog med trænerne for de enkelte hold, siger Søren Lykke Sørensen i stort interview i seneste udgave af SIF IN BUSINESS.
Foto: Thomas Juul, Juul Fotografi