4. januar 2021

Trænings-start forsinkes af covid-19 for SIF-spiller

Wessam Abou Ali blev søndag testet positiv for covid-19. Dermed er han ikke klar til træningsstart torsdag.

Torsdagens træningsstart i SIF bliver uden Wessam Abou Ali. Den 22-årige angriber, der scorede to mål i SIF’s 4-0 sejr i Skive i 2020’s sidste kamp, er blevet testet positiv for covid-19. Det skete søndag – på hans fødselsdag – da han tog en test hjemme i Aalborg efter at han havde oplevet influenza-lignende symptomer.

Med den positive test er SIF-spilleren gået i isolation, hvor han skal opholde sig i mindst syv dage. 48 timer efter ophør af symptomer må han indlede langsom genoptræning, og først når han er igennem en uges gradvis genoptræning, kan han genindtræde i SIF-truppens daglige træning.

Wessam Abou Ali har været sammen med familien i Aalborg i sin juleferie og således ikke været i kontakt med andre i SIF-truppen.

Den øvrige del af truppen indleder træningen torsdag formiddag. Alle spillere vil inden fremmødet være blevet corona-testet flere gange.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.07. kl. 14.00
Scroll til toppen