SIF’s U13-drenge spillede 3-3 i træningskamp i Esbjerg.
SIF’s U13-drenge var tæt på sejr i en træningskamp søndag i Esbjerg, men et mål til hjemmeholdet kort før tid betød, at kampen endte 3-3.
– Ud fra chancer og set over hele kampen, var resultatet fortjent. Men det var en flok skuffede drenge efter kampen, så vi må arbejde videre med vores beslutninger, så vi ikke smider sejre på den måde igen, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard.
SIF spillede med stor energi hele kampen, og der var fart over feltet når drengene angreb. Det kom primært efter erobringer højt i banen, mens SIF’erne havde meget svært ved at løse opspil fra den første tredjedel.
– Det var ikke nogen smuk kamp med bolden, så der er helt sikkert et indsatsområde ift. positioneringer og boldbaner når vi skal udtrætte modstanderne, siger Nicolaj Bækgaard.
Kampen i tal:
U13, træningskamp, søndag 29. november:
Esbjerg – Silkeborg IF 3-3 (1-2)
Mål for SIF: William Sulejmani Faber (2) og Kevin Bæk Knudsen.