SIF’s U13-drenge tabte lørdagens kamp mod AaB med hele 0-8.
– Et stort nederlag som der nok ikke kan repareres på med en masse undskyldninger.
Så klart udtrykker U13-træner Nicolaj Bækgaard sig efter SIF’s afklapsning på 0-8 mod AaB lørdag på Søholt.
Vores modstander var et niveau bedre end os i dag, hvor jeg synes vi underpræstere og er overmatchet på det hele, fortsætter SIF-træneren, der var mest skuffet over sit holds evner med bolden.
– Desuden mangler vi for mange relationer positionerne imellem. Vi fik øvet os i at være under pres konstant, og det må vi erkende, at vi ikke løste så godt i dag. Der var optræk til meget godt, som jeg også tror vi kan udføre bedre med tiden. Så meget at tage med fra kampen, og bestemt ikke en kamp til glemmebogen, selvom resultatet ikke er så sjovt, konkluderer han.
Kampen i tal:
U13 Liga 1A, 8. runde, lørdag 24. oktober kl. 10.10 på Søholt:
Silkeborg IF – AaB 0-8 (0-4)