SIF’s Reserveliga-hold spiller i dag kl. 13.00 mod AC Horsens på udebane. Wessam Abou Ali får comeback.
Billedtekst: Wessam Abou Ali har siddet ude med en skade siden starten af september. Nu er han klar igen og spiller med reserverne kl. 13.00 i Horsens. Foto: Morten Kjær.
SIF’s reserver spiller andendagsgilde i Horsens efter divisions-sejren på 3-0 over Fremad Amager søndag. Reserveholdets træner, Peder Knudsen, har som vanligt udtaget en trup af spillere fra førsteholdstruppen, der ikke fik fuld spilletid søndag, samt en håndfuld U19-talenter.
På dagens hold er Wessam Abou Ali med, og dermed er han klar til kamp efter at han måtte udgå i Fredericia med en skade for en måned siden. SIF’s nye offensiv-spiller, der kom til klubben fra AaB efter at have været lejet ud til Vendsyssel i sidste sæson, starter inde på venstrekanten i SIF’s offensive linje.
De startende 11 er: Stan van Bladeren – Oscar Fuglsang, Alexander Busch (U19), Lasse Bak Laursen (U19), Gustav Dahl – Pelle Mattsson, Stefán Teitur Thórdarson, Nicklas Røjkjær – Nicolai Vallys, Alexander Lind, Wessam Abou Ali.
På bænken har SIF: Niclas Holm Pedersen, Nicklas Mehl og Jonathan Falbe-Hansen, alle fra U19 Liga-holdet.
Det er reserveliga-holdets tredje kamp i efteråret. De to første mod AaB og Randers sluttede 1-1. Der er kampstart i Horsens kl. 13.00.
Truppen i nummerorden til dagens kamp:
4. Alexander Busch
5. Lasse Bak Laursern
6. Pelle Mattsson
7. Nicolai Vallys
8. Stefán Teitur Thórdarson
9. Alexander Lind
13. Oscar Fuglsang
15. Gustav Dahl
16. Stan van Bladeren
19. Wessam Abou Ali
23. Nicklas Røjkjær
26. Niclas Holm Pedersen
27. Jonathan Falbe
28. Nicklas Mehl.