SIF’s reserveliga-hold spiller efterårets første turneringskamp tirsdag eftermiddag, hvor AaB tager imod i Aalborg.
Billedtekst: Joel Felix (til venstre) bestyrer det centrale forsvar sammen med Jeppe Gertsen i tirsdagens reserveliga-kamp mod AaB. Foto: Ulla Myrhøj.
For første gang i den nye sæson skal SIF’s reserveliga-hold i aktion tirsdag eftermiddag. Det sker på udebane i Aalborg, hvor AaB tager imod på klubbens træningsanlæg på Hornevej med kampstart kl. 13.00.
Reserverliga-holdets træner, Peder Knudsen, har som vanligt udtaget en trup bestående af de spillere i førsteholdstruppen, der ikke fik så meget spilletid i lørdagens 1. divisionskamp mod Esbjerg kombineret med U19-spillere, der er friske efter at U19-holdet holdt turneringspause i weekenden.
Fra start stiller SIF med Stan van Bladeren på mål og en fireback-kæde med Anders Sønderby, Jeppe Gertsen, Joel Felix og Valance Nambishi. På den centrale midtbane optræder Vegard Moberg, Pelle Mattsson og Anders Dahl, mens offensiv-linjen består af Sebastian Jørgensen, Alexander Lind og Niclas Holm Pedersen. På bænken har SIF Emil Junge, Oscar Fuglsang, Nicklas Mehl og målmandstræner Thomas Nørgaard, der er stand by, hvis Stan van Bladeren skulle falde ud.
Truppen ser i nummerorden således ud:
1. Thomas Nørgaard (målmand)
2. Oscar Fuglsang (U19)
3. Emil Junge (U19)
4. Joel Felix
5. Nicklas Mehl (U19)
6. Pelle Mattsson
8. Vegard Moberg
9. Alexander Lind
10. Sebastian Jørgensen
11. Niclas Holm Pedersen (U19)
14. Jeppe Gertsen
16. Stan van Bladeren
18. Anders Dahl (U19)
21. Anders Sønderby (U19)
22. Valance Nambishi
SIF’s første kamp i Reserveligaen skulle have været mod Randers, men den blev udsat og spilles nu 12. oktober kl. 13.00.
Se efterårs-programmet for SIF’s reserver her.