7. september 2020

U17 spillede 1-1 mod OB i testkamp

U17 spillede 1-1 mod OB i testkamp

På en turneringsfri weekend tog SIF’s U17-drenge til Odense og spillede en fin testkamp mod OB.

Casper Røjkjær var en tur i Odense til træningskamp med sit U17 Liga-hold i weekenden. Foto: Ulla Myrhøj.

U17 Ligaen har ligget stille i denne weekend på grund af landsholdsaktivitet, og den friweekend benyttede SIF’s U17-ligahold til at spille træningskamp mod OB i Odense, en kamp der sluttede 1-1. Det var uden de tre U17-landsholdsspillere, Asbjørn Bøndergaard, Lasse Kaihøj og Jonathan Pang, der var til samling med U17-landsholdet i Nyborg.

– Det var en ganske fin kamp, hvor jeg synes, at vi var bedst i 1. halvleg. Vi spillede os ofte igennem OB’s kæder centralt og kom herfra til mange indlæg, men vi havde lidt svært ved at få afgørende produkt på tingene, siger U17-træner Casper Røjkjær.

Efter pausen blev det mere rodet og SIF’erne tabte for mange bolde i opspillet og havde svært ved at vurdere, om der skulle søges afslutning eller possession.

– Jeg så flere drenge som forsøgte og også fik vist sig godt frem i dagens kamp, så det var positivt. Generelt gav vi ikke særlig mange chancer væk, så det var også positivt, konkluderer Casper Røjkjær.

U17 Ligaen genoptages i næste weekend, hvor SIF skal en tur til Farum lørdag og spille mod FC Nordsjælland.

Kampen i tal:
U17, Træningskamp, lørdag 5. september på OB’s anlæg i Odense:
OB – Silkeborg IF 1-1 (1-0)
Mål for SIF: Magnus Max

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.07. kl. 14.00
Scroll til toppen