Lodtrækning: Se SIF’s muligheder i Sydbank Pokalen
Efter SIF’s avancement til 2. runde er der klar til lodtrækning i Sydbank Pokalen. Det foregår kl. 13.00 i dag.
Anders Klynge og de øvrige SIF’ere skaffede sig adgang til 2. runde i Sydbank Pokalen med torsdagens 5-0 sejr over St. Restrup. Kl. 13.00 i dag skal SIF’s næste modstander findes. Foto: Ulla Myrhøj.
Ved 13-tiden i dag kender SIF sin modstander i 2. runde af Sydbank Pokalen. Efter ugens pokalkampe er de fleste klubber til næste runde fundet, og her træder superligaklubberne AC Horsens, Randers FC, Vejle Boldklub, OB, FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub også ind i turneringen.
I lodtrækningen er holdene inddelt i en øst- og en vest-pulje, hvilket betyder, at SIF kan blive parret med følgende klubber:
AC Horsens | SL |
Randers FC | SL |
Vejle Boldklub | SL |
Esbjerg fB | NBL |
FC Sydvest Tønder | 2. div |
VSK Århus | 2. div |
Brabrand | 2. div |
Vendsyssel FF | NBL |
Skive IK | NBL |
Viborg FF | NBL |
Hobro | NBL |
Utopia FK | S1 |
Kolding B | DS |
Viby IF | DS |
ASA Århus | JS |
Hedensted IF | DS |
Kjellerup IF | DS |
Grindsted GIF | S2 |
OKS | DS |
Holstebro Boldklub | 2. div |
Kolding IF | NBL |
Middelfart Bk | 2. div |
Næsby | 2. div |
Vinder Vejgaard-Jammerbugt | |
Vinder Vatanspor-Aarhus Fremad |
Trækker SIF et superligahold, skal kampen i 2. runde spilles på JYSK park, idet lavest rangerende hold automatisk får hjemmebane. Trækker SIF en kollega fra NordicBet Ligaen, er det det hold, der først kommer op af bowlen, der får hjemmebane. Bliver det en modstander af lavere rang, skal SIF spille ude.
Lodtrækningen kan ses live på enten Viaplay eller TV3 Sports facebookside fra kl. 13.00.
2. runde spilles 6.-8. oktober.