U14: To sejre og to nederlag i Vejle
SIF deltog i et mini-stævne i Vejle lørdag og spillede bl.a. mod tyske St. Pauli.
SIF’s U14-hold deltog lørdag i et mini-stævne i Vejle, hvor det i fire kampe blev til to sejre og to nederlag.
– En fin dag, hvor jeg så et hold, der trænger til at arbejde mere med bolden. Basisfærdigheder og spillestil er en udfordring, så det håber vi på at kunne skubbe på i den kommende periode, siger U14-træner Oliver Quottrup om lørdagens oplevelse.
Vejle – Silkeborg IF 1-0
Første kamp til stævnet endte med et smalt nederlag. Det blev en intens kamp med mange angreb frem og tilbage. SIF spillede lidt for tidligt dybt, men havde også rigeligt med chancer til at lave nogle mål.
St. Pauli – Silkeborg IF 5-0
En svær kamp mod en flok (meget!) store tyskere. Drengene løste egentlig deres pres super flot, og de spillede med større tålmodighed, men nogle ærgerlige fejl kostede en del mål imod. SIF’erne var ikke meget på tyskernes halvdel, og i de sidste 10 minutter spillede SIF dårligt.
Roskilde – Silkeborg IF 0-1 (Mål: Bertram Binggeli)
SIF indledte fint med en del gode angreb efter især spilvendinger, og drengene lavede også et flot mål. Derfra blev SIF’erne blæst bagover, og indsatsen kunne de på ingen måde være bekendt.
Haderslev – Silkeborg IF 1-4 (Mål: Villum Dalsgaard, Sebastian Bruun Laustsen, Malthe Boris Tagmos og Simon Stüker (U13))
Dagens sidste kamp endte med en klar sejr, hvor SIF også var det bedste hold. Drengene lavede nogle fine mål og tog sig sammen fra kampen før, så det var en fin måde at slutte af på, på trods af, at SIF gav lidt for meget væk.