Kom tidligt søndag: Mañana Duo spiller i Café Carlsberg
Café Carlsberg bliver igen fyldt med musik, når lokale Mañana Duo giver koncert op til kampen mellem SIF og FC København.
Mañana Duo varmer op til søndagens kamp på JYSK park med koncert i Café Carlsberg.
Mañana Duo varmer også på søndag op til dagens 3F Superligakamp på JYSK park. Ligesom i søndags mod AaB har SIF hyret lokale Mañana Duo med Jan Blüthgen i forgrunden, og bandet giver en times koncert fra kl. 14.30 til 15.30 i Café Carlsberg. Samtidig er der 2 øl for kr. 40,-, svarende til den normale pris for én øl.
Guitarist og sanger Jan Blüthgen har i Mañana Duo samlet de bedste og mest engagerede musikere. De spiller for at underholde og udsende “good vibes”. De spiller gamle sange, nye sange, smukke sange, grimme sange og egne sange – og glemte sange giver de nyt liv.
Mañana Duo kaster sig med glubende appetit over både danske og udenlandske hits, nogle med fandenivoldsk attitude – andre med nænsom hånd og stor respekt for originalen. Det er akustisk, passioneret og velspillet, plukket direkte fra stilken for at ende med den særlige mærkat, som Mañana Duo giver sit repertoire.
Programmet for søndagens begivenhed på JYSK park ser herefter således ud:
14.30 Café Carlsberg åbner
14.30-15.30 Mañana Duo spiller i Café Carlsberg
15:00 SIF-shoppen åbner
15:00 Dørene til JYSK park åbner
15:00 Startopstillingen frigives på SIF app’en
15:20 Spillerne varmer op på banen
15:49 Spillerne går i omklædningsrum efter opvarmning
15:56 Hjemmeholdet går på banen til “Vi er Søhøjlandet”
16:00 Kickoff 1. halvleg
16.45 Pause med 3F Half-Time Challenge
17:00 Kickoff 2. halvleg
17:50 Kampen fløjtes af
Køb billet til søndagens kamp her.
Du kan også stadig nå at købe forårs-sæsonkort for kun kr. 400,-. Klik her.