19. november 2019

Eskild Dall med i to danske sejre i England

Eskild Dall med i to danske sejre i England

SIF-talentet Eskild Dall har været med det danske U17-landshold i England, hvor det blev til to 3-1 sejre over henholdsvis England og Tjekkiet.

Eskild Dall har i de seneste dage været afsted med det danske U17-landshold, der har spillet to testkampe i England. U17-årgang 2003 understregede sin styrke som en af de mest spændende årgange i kæden af DBU landshold med to sejre på 3-1 over de traditionelt stærke talent-nationer Tjekkiet og England.

I den første kamp mod England i fredags i Alfreton midtvejs mellem storbyerne Manchester og Birmingham kom Eskild Dall på banen med godt et kvarter tilbage. Da var stillingen 3-1, og generelt blev det en kamp, hvor danskerne var presset, men effektive på sine omstillingsmuligheder.

Eskild Dall startede inde på højrekanten i det danske tre-mands angreb i søndagens kamp mod Tjekkiet, der ligeledes sluttede med en dansk 3-1 sejr. SIF-talentet gjorde sig bl.a. bemærket med et godt forsøg efter en halv time, der dog blev blokeret af en tjekkisk forsvarer.

Efter 0-0 ved pausen kom Danmark bagud i 2. halvleg, men så skruede danskerne tempoet op og afgjorde opgøret med tre scoringer. Eskild Dall blev udskiftet i det 63. minut.

Eskild Dall er nu tilbage i dagligdagen på Søholt, hvor der allerede på torsdag venter en ny opgave. SIF’s U19- og U17-hold møder Oure Efterskole på JYSK park. Kampene spilles kl. 17.00 (U19) og kl. 19.15 (U17).

Læs kampmagasinet SIF Elite om de to kampe her. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen