SIF spiller testkamp mod Viborg fredag
I anledning af kamppause i 3F Superligaen på grund af landskampe har SIF arrangeret en træningskamp mod Viborg fredag formiddag på JYSK park.
I næste weekend ligger 3F Superligaen stille på grund af landskamp-pause. Det betyder dog ikke, at SIF-spillerne kan slappe af. SIF har arrangeret en træningskamp mod Viborg fra den næstbedste række, og den spilles fredag formiddag kl. 11.00 på JYSK park. Der er gratis adgang til kampen.
SIF spillede senest mod Viborg FF i maj i en kamp, der sluttede 2-2 på JYSK park. SIF var bagud med 0-2 efter 12 minutter, men Ronnie Schwartz sørgede for to mål for, at det blev uafgjort, og det afgjorde reelt, at det blev SIF og ikke Viborg, der rykkede direkte op i 3F Superligaen.
Kampen blev overværet af 9.117 tilskuere på et udsolgt JYSK park. Så mange kommer der næppe til fredagens træningskamp på JYSK park.
Se SIF-truppens træningsplan for resten af efteråret her.