2. oktober 2019

Kent Nielsen ærgrede sig over en dårlig SIF-præstation

Kent Nielsen ærgrede sig over en dårlig SIF-præstation

Selv om SIF vandt og spillede til nul for første gang i denne sæson havde cheftræner Kent Nielsen svært ved at glæde sig lige efter onsdagens pokalkamp i Gentofte.

På trods af sejr og videre avancement i Sydbank Pokalen var Kent Nielsen langt fra en glad mand onsdag aften. Foto: Ulla Myrhøj.

Kent Nielsen ved om nogen, at det handler om at vinde i fodbold. Onsdag aften vandt SIF over HIK i Gentofte og skaffede sig dermed videre adgang i Sydbank Pokalen, hvor Fredericia venter i 4. runde. Alligevel havde Kent Nielsen svært ved at glæde sig bagefter.

– Vi bør lukke kampen i 1. halvleg, men gjorde det ikke. Efter pausen spillede vi dårligt, og jeg har prøvet det ofte i den slags pokalkampe: Det undertippede hold spiller godt, men det er favoritterne, der går videre, sagde Kent Nielsen bagefter.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt han ikke i det mindste kunne glæde sig over, at SIF spillede til nul for første gang i denne sæson, svarede han benægtende:

– Havde vi nu spillet en god kamp, kunne jeg glæde mig. Jeg kan godt lide at vinde, ingen tvivl om det, og det er en lettelse, at vi er videre. Men jeg foretrækker også, at vi spiller godt, men vi var langt fra overbevisende defensivt i 2. halvleg. Det vigtigste er imidlretid at vi er videre, slog Kent Nielsen fast.

Han havde svært ved at forklare, hvad der skete med hans hold i 2. halvleg. SIF burde have været foran med mere end ét mål ved pausen, men da 2. halvleg blev fløjtet igang, var det HIK, der var mest aggressiv og også spillede sig frem til de fleste og største chancer.

– HIK mærkede, at der var muligheder, og vi bliver for beskyttende i forhold til den føring, vi har. Vi ville gerne kontrollere kampen med bolden, men det lykkedes ikke, og så bliver det meget en slagsmåls-kamp. Spillerne ved selvfølgelig også godt, at der vil være fokus på dem, hvis ikke det lykkes at slå HIK ud, så på den måde var der lidt større pres på end normalt, sagde Kent Nielsen.

Næste opgave er FC Midtjylland på søndag kl. 18.00 på JYSK park, og på spørgsmålet om, hvorvidt pokalsejren kan bruges til noget i den forbindelse, var Nielsns svar kort og præcist:

– Nej, den kan ikke bruges til nogetsomhelst, slog han fast.

Køb billet til søndagens kamp her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen