1. oktober 2019

U14: God indsats gav liga-sejr

U14: God indsats gav liga-sejr

Efter storsejren i pokalen var SIF tilbage i ligaen lørdag, hvor det blev til sejr over Horsens.

Efter torsdagens pokalsejr på 21-1 over KFUM var SIF tilbage i liga-hverdagen mod Horsens i lørdags, hvor det blev til en sejr på 3-2. SIF-drengene havde op til kampen haft fokus på mindsettet ud fra en betragtning om, at det ville blive en helt anden kamp end pokal-opgøret.

– Jeg er meget tilfreds med indsatsen og synes også præstationen læner sig op ad det bedste, vi har præsteret indtil nu. Vi varierede spillet fint, og relationelt synes jeg, vi var skarpe. Det blev krydret med nogle gode mål efter gode aktioner, både individuelt og relationelt. Vi krigede sejren hjem til sidst, og drengene var rigtig glade, siger U14-træner Oliver Quottrup.

SIF fik en god start og var en del på bolden med gode kombinationer, der gjorde SIF’erne retvendte tidligt. I angreb  manglede drengene lidt gefühl for, hvornår det var bedst at angribe, og hvornår der skulle spilles lidt på modstanderens halvdel.

– Vi lavede dog også nogle store fejl, der var lige ved at koste, men for en gangs skyld var heldet på vores side, siger Oliver Quottrup.

Kampen i tal:
U14 Liga 1, lørdag 28. september kl. 9.45 på Søholt:
Silkeborg IF – AC Horsens 3-2 (1-1)
Mål: 1-0 Asger Bonner (24.), 1-1 Søren Grabow Albrecht (30.), 2-1 Magnus Morgenstern (36.), 3-1 Sebastian Biller (52.), 3-2 Frederik Ravn Sørensen (53.).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen