1. september 2019

U17: Dårlig 2. halvleg udløste nederlag i Randers

U17: Dårlig 2. halvleg udløste nederlag i Randers

SIF måtte se sig slået 0-3 i Randers – alle mål blev scoret i 2. halvleg.

SIF’s U17 Liga-hold måtte lørdag eftermiddag se sig slået 0-3 i Randers efter en kamp, hvor for løst forsvarsspil i 2. halvleg betød, at SIF’erne måtte indkassere tre mål.

– 2. Halvleg var ikke helt god nok fra vores side. Vi var for slappe i vores forsvarsspil og manglede niveau med bolden.
Drengene skal have ros for at forsøge at praktisere spillestilen, men idag evnede vi det ikke helt. Vi må hjem at træne igen. Vi skal blive bedre med bolden. være mere omhyggelige omkring de små detaljer i spillet og forsøge at hjælpe hinanden lidt bedre i spillet med bolden, siger U17-træner Casper Røjkjær.

SIF spillede ellers en udemærket 1. halvleg, hvor drengene lykkedes i sekvenser med at spille sig fladt forbi Randers’ pres. Det førte også til et par enkelte muligheder, men det var generelt for sjældent, det blev farligt.

– Vi manglede den sidste tekniske snilde og evnede ikke at træffe de rette beslutninger, siger Casper Røjkjær.

Næste opgave i ligaen for U17-holdet er på lørdag i Aalborg, hvor AaB  tager imod med kampstart kl. 15.15.

Kampen i tal:
U17 Liga, lørdag 31. august kl. 11.00 på Randers Stadion:
Randers FC – Silkeborg IF 3-0 (0-0)
Mål: 1-0 Mads Enggård (63.), 2-0 Dion Veliqi (73.), 3-0 Dion Veliqi (89.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen