23. juli 2019

Kom med “bagom” SIF’s nye trøje

Kom med “bagom” SIF’s nye trøje

SIF har fået ny trøje-model til denne sæson. Hør i denne video Torben Pedersen fra uhlsport forklare om trøjens forskellige features og Magnus Mattsson om hans oplevelse af trøjen.

Op til denne sæson har SIF fået ny trøje-model fra tøjsponsoren uhlsport, og op til søndagens kamp på JYSK park tog Torben Pedersen, der er det tyske teamsport-mærkes mand i Danmark, sig tid til at forklare lidt om trøjens opbygning og også lidt om idéerne bag designet.

– Hver enkelt fiber i trøjen er hul. Dvs at når du væver det sammen, bliver det en blød metervare, som er behagelig at have mod kroppen. Det betyder også, at når Magnus sveder under kampen, transporteres hans sved hurtigere ud gennem trøjen. Det er en smart breathe-trøje, siger Torben Pedersen i videoen øverst på siden.

Om designet siger han:

– Trøjen er tætsiddende, der er et fint hals-design og så er der en lille hvid kort, der gør at Magnus’ skuldre kommer til at se brede ud. Det er jo det, det drejer sig om. Jeg synes, at det er en fantastisk trøje, den er simpel og god, det er en rigtig fodboldtrøje, minimalistisk og klassisk. Du kan se uhlsport-logoet, SIF-logoet og sponsor-navnet.

Også Magnus Mattsson er glad for den nye trøje:

– Den er let og dejlig, komfortabel at have på. Designmæssigt er den lækker, fræk, siger Magnus Mattsson, der i øjeblikket kæmper for at komme tilbage fra en længerevarende skade.

Køb SIF’s nye trøje-model i SIF-shoppen. Prisen er 350 kr. for børn, 400 for voksen-størrelse. Klik her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen