Plaffeministeren vandt valget blandt SIF-fansene
På dagen for afholdelse af folketingsvalg i Danmark kan SIF allerede nu offentliggøre, at Plaffeministeren bliver på sin post. Ronnie Schwartz fik 80 procent af stemmerne i afstemningen om Månedens Spiller i maj.
Uanset hvordan dagens valg til Folketinget falder ud er én ting sikker: I SIF er Ronnie Schwartz fortsat Plaffeminister. SIF-topscoreren med 25 ligamål i den forgangne sæson blev en suveræn vinder af afstemningen om Månedens Spiller i maj. Blandt de fem udvalgte kandidater var han suverænt højest scorende og hentede hele 80 procent af stemmerne blandt de 741, der deltog i afstemningen og dermed også i lodtrækningen om et sæsonkort til den kommende sæson i Superligaen.
Ronnie Schwartz var sammen med Marc Rochester, Stephan Petersen, Mads Emil Madsen og Oscar Hedvall udvalgt som emner til titlen, og valget var ikke så svært for SIF-tilhængerne på baggrund af de fem kampe i maj, hvor SIF’s egen plaffeminister scorede 8 mål.
På videoen øverst på siden kan du høre Ronnie Schwartz takke for tilliden – hans procent-del af de afgivne stemmer bliver med garanti dagens højeste.
I videoen herunder kan du se en lyn-gennemgang af alle Ronnie Schwartz’ mål i sæsonen – de 25 i ligaen og det ene i DBU’s pokalturnering.
De fem kampe fra maj:
Fredag 3. maj på Monjasa Park:
FC Fredericia – Silkeborg IF 0-1 (0-0)
Mål: 0-1 Ronnie Schwartz (88.)
Tilskuere: 1.475
Se højdepunkter her.
Onsdag 8. maj på JYSK park:
Silkeborg IF – Thisted FC 5-0 (1-0)
Mål: 1-0 Stephan Petersen (6.), 2-0 Ronnie Schwartz (str., 50.), 3-0 Ronnie Schwartz (62.), 4-0 Jeppe Okkels (64.), 5-0 Mikkel Vendelbo (84.)
Tilskuere: 2.625
Se højdepunkter her.
Tirsdag 14. maj på JYSK park:
Silkeborg IF – Viborg FF 2-2 (1-2)
Mål: 0-1 Jeppe Grønning (10.), 0-2 Mikkel Agger (13.), 1-2 Ronnie Schwartz (40.), 2-2 Ronnie Schwartz (50.)
Tilskuere: 9.117
Se højdepunkter her.
Søndag 19. maj i Sundby Idrætspark:
Fremad Amager – Silkeborg IF 3-4 (2-1)
Mål: 0-1 Ronnie Schwartz (7.), 1-1 Lukas Engel (9.) 2-1 Lucas Ohlander (39..), 2-2 Ronnie Schwartz (60.), 3-2 Samson Iyede (64.), 3-3 Jeppe Okkels (68.), 3-4 Stephan Petersen (87.)
Tilskuere: 3.819
Se højdepunkter her.
Lørdag 25. maj på JYSK park:
Silkeborg IF – Nykøbing FC 2-0 (1-0)
Mål: 1-0 Ronnie Schwartz (16.), 2-0 Ronnie Schwartz (79.)
Tilskuere: 8.146
Se højdepunkter her.
SIF ønsker alle god valgdag.