15. maj 2019

U15: Underlig kamp endte 5-5

U15: Underlig kamp endte 5-5

SIF tog lørdag imod Lyseng på Søholt, og i en kamp med mange SIF-fejl endte det målrigt og med fem mål til hvert hold.

Det blev – med træner Casper Røjkjærs ord – en meget underlig fodboldkamp, da SIF’s U15-drenge i lørdags spillede 5-5 mod Lyseng på Søholt, og Røjkjær stod tilbage med et indtryk af, at SIF ikke havde været gode i ret mange facetter af spillet.

– Det var en kamp, hvor vi sjuskede med bolden og ikke var omhyggelige med de små detaljer som at spille på det rette ben, spille med rigtig fart i pasninger osv.  I de få sekvenser, hvor vi var omhyggelige, blev vi farlige, og vi lavede blandt andet et fremragende mål til 3-3, siger Casper Røjkjær om kampen og fortsætter:

– At spillet med bolden ikke var godt, må vi rette op på. Vi skal have længere sekvenser med bolden i stedet for at søge afslutningsspil med det samme. Det kræver, at vi er tydeligere og generelt bedre forberedt i vores positioneringer, end tilfældet var mod Lyseng.

Ud over det, havde U15-drengene også store udfordringer i forsvarsspillet. Det hang ikke sammen, og SIF’erne lavede alt for mange individuelle fejl og havde rigtig svært ved at sortere i, hvornår der skulle skubbes op, og hvornår forsvaret skulle falde. Lyseng spillede med mange lange bolde, og det skal SIF blive bedre til at håndtere end tilfældet var mod Lyseng.

SIF spiller igen søndag, hvor der er udekamp i Hjørring. Der er kampstart på Hjørring IF’s anlæg kl. 12.00.

Kampen i tal:
U15 Liga 1, 9. runde, lørdag 11. maj kl. 13.00 på Søholt:
Silkeborg IF – Lyseng 5-5 (3-3)
Mål for SIF: Asbjørn Bøndergaard (4) og Mathias Sauer.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen