3. maj 2019

U15: Solid sejr i Rønde

U15: Solid sejr i Rønde

SIF’s U15-mandskab vandt onsdag aften med 4-0 over TRIF i Rønde.

SIF’s U15-drenge var torsdag aften i Rønde for at spille mod TRIF, og det blev til en solid sejr på 4-0 for Casper Røjkjærs drenge.

– Ros til drengene for at spille med stor gejst og parathed. Jeg synes stadig at vores tekniske niveau og beslutningerne med bolden skal forbedres i en kamp som denne. Derudover var det rart at gå fra banen uden modstanderen fik scoret, siger U15-træneren om kampen.

SIF kom lidt usikkert fra start, men satte sig efter få minutter på spillet. Mathias Sauer kunne efter et kikset udspark gøre det til 1-0 efter blot 5 minutter, og derfra var SIF rigtig meget på bolden, hvilket efterhånden er blevet et mønster for samtlige kampe.

– Jeg synes ikke helt at vi formåede at spille  med tålmodighed og et højt boldtempo på samme tid. Derfor blev halvlegen lidt rodet. Vi scorede dog fortjent til 2 -0 ved Asbjørn Bøndregaard på oplæg fra Lasse ´Kaihøj, siger Røjkjær.

Efter pausen prøvede TRIF at møde SIF lidt højere, og det skulle drengene lige afkode. Men da SIF’erne fik gjort det, lignede holdet igen et godt fodboldmandskab og kunne lave to flotte mål ved Asbjørn Bøndergaard og Lasse Kaihøj.

SIF’s næste kamp er på hjemmebane, hvor IF Lyseng besøger Søholt Idærtspark. Der er kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
U15 Liga 1, 8. runde, torsdag 2. maj kl. 19.00 på TRIF’s kunstgræsbane i Rønde:
TRIF – Silkeborg IF 0-4 (0-2)
Mål: 0-1 Mathias Sauer (4.), 0-2 Asbjørn Bøndergaard (11.) 0-3 Asbjørn Bøndergaard (45.), 0-4 Lasse Kaihøj (54.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen