28. januar 2019

U15: Nedtur mod FCK

U15: Nedtur mod FCK

Det blev ikke nogen god oplevelse for SIFs U15-mandskab, da de i weekenden blev besejret hele 8-2.

– Ja, i læste rigtig, 8-2.

Sådan indleder U15-cheftræner, Casper Røjkjær sin beretning fra weekendens opgør mod FC København.

– Jeg vil kalde det en kollektiv offday, hvor vi slet ikke ramte niveau. Vi var simpelthen for dårlige i næsten alt, hvad vi foretog os. Vi fik en rigtig dårlig start på kampen og var hurtig bagud 3-0. Jeg synes der spredte sig en stor utryghed i holdet, og vi formåede ikke at rykke os tættere sammen og hjælpe hinanden. Tværtimod lukkede vi os inde i os selv, og lod blot tingene ske. Det var ikke en god plan for vi havde rigtig svært ved at klare os selv især i den defensive fase, fortæller Røjkjær.

Nede 0-5 ved pausen blev lidt af æren reddet i anden halvleg, som kun blev tabt med 2-3.

– Vi må videre og alle sammen inklusiv mig selv sørge for at give det bedste af os selv, så vi sammen kan komme godt videre. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om, at vi kan selvom jeg må indrømme, at jeg var lidt rystet over det lave bundniveau, lyder det fra cheftræneren.

Kampen i tal:

Silkeborg IF U15 – FCK 2-8 (0-5)
Mål: Lasse Kaihøj og et selvmål.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen