SIF’s forår indledes i dag
SIF-truppen træner første gang efter nytår her i formiddag på JYSK park. Forude venter knap to måneders intens forberedelse til forårets slutspurt om oprykningspladserne.
I dag er første arbejdsdag for SIF’s NordicBet Liga-trup, der dermed tager hul på forberedelserne til et intenst forår med 14 kampe på tre måneder. Spillerne møder ind til vejning og efterfølgende træning med bold på JYSK parks kunstgræs.
Forude venter to måneders intens træning, inden første turneringskamp spilles søndag 3. marts hjemme mod FC Roskilde. Forberedelsesprogrammet omfatter bl.a. træningskampe mod norske Raufoss, SønderjyskE og Horsens samt en ugelang træningslejr ved Antalya på Tyrkiets Middelhavs-kyst. Her er der planlagt to træningskampe, der dog endnu ikke er helt på plads.
Se de første seks ugers forberedelsesprogram her.