5. december: All star-hold uden Simon J. og Flinta
I starten af 2017 satte de tidligere SIF-profiler Rajko Lekic og Christian Holst deres SIF All Star drømmehold. Deres valg fik Dennis Flinta og Simon Jakobsen lov at kommentere.
Rajko Lekic står som en af de mest målfarlige angribere i SIF’s historie. I 2003/04 bombede han 35 mål ind i 37 kampe, og efter en rundtur til både Spanien, Ungarn, OB og Esbjerg vendte han i 2008 tilbage og bombede videre. 54 mål i 91 kampe. Christian Holst, færøsk landsholdsspiller og elsket af SIF-tilhængerne for sin kreativitet i den røde trøje fra 2008 til 2014, hvor han scorede 47 mål i 179 kampe. Med andre ord: To fyrtårne fra SIF’s glorværdige historie.
I starten af 2017 satte de to SIF-profiler deres SIF All Star drømmehold til ære for vores bettingpartner, Bet25. Efterfølgende blev to af nutidens profiler, Simon Jakobsen og Dennis Flinta, sat til at kommentere de valg, Lekic og Holst havde foretaget.
Det kom der et sjovt video-indslag ud af. Videoindslaget gemmer sig bag låge nummer 5 i SIF’s julekalender. Du åbner dagens låge ved at klikke på videoen øverst på siden.