26. november 2018

U19 manglede held i afslutningerne

U19 manglede held i afslutningerne

SIF’s U19-drenge måtte se sig slået 0-2 af AGF lørdag eftermiddag efter en ellers ok præstation.

SIF’s U19-drenge savnede held i afslutningerne lørdag eftermiddag på Fredensvang i Århus, og dermed kunne AGF trække sig ud af liga-kampen med sejr på 2-0.

– Det er selvfølgelig ærgerligt at tabe, men jeg glæder mig over, at vi lykkedes godt i vores opbygningspil og genpres, samt at mange af de ting, vi træner, bliver overført til kamp. Med lidt held i vores afslutninger havde vi fået point med hjem, siger U19-træner Thomas Loft.

AGF indledte kampen med at sætte et voldsomt tryk på SIF’erne, der havde svært ved at håndtere presset. AGF havde store chancer i de første minutter og kom foran efter syv minutter. SIF fik taget trykket ud af kampen og begyndte at få sat opbygningsspillet. Det blev også til muligheder og SIF sluttede godt i de sidste 15 minutter inden pausen.

I 2. halvleg begyndte SIF bedst og var gode i de første 20 minutter, hvor drengene spillede lange angreb på AGF’s banehalvdel og havde mange fælles bevægelser.
AGF havde ikke meget, men scorede på en omstilling efter 72 minutter. Derfra overtog SIF igen kampen, men med mere duelspil. Scoringer blev det ikke til, og dermed måtte SIF køre tomhændede hjem.

U19-holdet spiller efterårets sidste kamp på lørdag, hvor AaB kommer på besøg på JYSK park. Der er kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
AGF-U19 2:0 (1:0)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen