28. oktober 2018

Hvidovre-kampe som “game changer”

Hvidovre-kampe som “game changer”

SIF-træner Michael Hansen ser efterårets to kampe mod Hvidovre som pejlemærker for efteråret. 

Efter søndagens sejr på 3-2 over Hvidovre kaldte Michael Hansen efterårets to kampe mod københavnerne-klubben fra Vestegnen for “game changere.” I den første kamp i Hvidovre tidligere på efteråret vandt SIF en tæt affære 4-2, hvilket blev indledningen på en serie af sejre, og i søndagens 3-2 sejr, hvor kampen blev vendt på hovedet i det sidste kvarter med mål af Shkodran Maholli og Ronnie Schwartz, meldte SIF sig for alvor ind i topstriden, idet både Viborg, HB Køge og Fredericia alle tabte.

– Når man ser tilbage på en halvsæson, er der næsten altid kampe, som står som pejlemærker for udviklingen. Vores to kampe mod Hvidovre ser ud til at blive dette efterårs pejlemærker. Kampene har været game-changere for os. Efter sejren derovre har vi spillet otte kampe og kun tabt en enkelt. Og i dag så alle fire tophold ud til at tabe. Men det lykkedes os at få alle tre point, mens de tre andre tabte. Det er en game-changer, slog Michael Hansen fast efter kampen.

SIF-træneren var glad for det meste af det, han så i 1. halvleg.

– Vi får sat gode angreb sammen. Spiller hurtigt byde dybt og i mellemrum. Det var noget af det, vi havde haft fokus på op til kampen, for dér lå der muligheder mod Hvidovre. Jeg tror ikke, at vi i den tid jeg har været her, har haft så mange bolde på sidste fjerdedel af banen, som tilfældet var i dag. Vi burde have været mere foran, for vi gør mange ting rigtigt, sagde Michael Hansen videre.

I stedet kom Hvidovre foran i 2. halvleg.

– I den periode, hvor vi er bagud, leder vi efter løsninger. Hvad gør vi? Skulle vi have skiftet ud efter 65 minutter? Jeg tager ofte chancer i mine udskiftninger, men det skal også være den rigtige løsning, og den viste sig ikke rigtigt, før der manglede et kvarter. Vi overvejede at tage både Stephan og Mattsson ud, inden idéerne faldt på plads, fortalte Michael Hansen med henvisning til indskiftningen af Sebastian Jørgensen for Svenn Crone og Shkodran Maholli for Mikkel Vendelbo, da der var mindre end et kvarter tilbage af kampen.

Og Michael Hansen var tilfreds med det han så fra sine indskiftere, hvor Dennis Flinta var kommet ind allerede fra 2. halvlegs start som erstatning for en skadet Simon Jakobsen.

– Jeg var lidt efter indskiftningsspillerne i Viborg, men i dag var det omvendt. De gjorde det godt, slog Michael Hansen fast.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen