27. maj 2018

Dumme mål førte til nederlag for U19

Dumme mål førte til nederlag for U19

En god præstation blev ikke belønnet for SIF’s U19-mandskab, der måtte se sig slået 2-3 af OB efter at have indkassert to dumme mål.

Det var en flok ærgerlige SIF-spillere, der forlod JYSK park lørdag eftermiddag, for igen havde de leveret en god spillemæssig præstation, men ikke slået pointmæssig kapital af den. Foran 2-1 lå det til SIF, men et par dumme mål til OB ændrede kampens resultat til fynsk sejr på 3-2.

– Jeg er ærgerlig over vi igen taber i turneringen og ikke får kapital af vores gode spil. Vi bliver dog også nødt til at kigge bag resultatet, Jeg synes det var en fornøjelse at se Pelle Mattsson og Nickolai Sauer i dag, Og at drengene virkelig giver alt hvad de har, konkluderer U19-træner Thomas Loft om kampen.

SIF indledte kampen godt og fik sat noget virkelig flot spil sammen. Det blev også til føring ved Nickolai Sauer, som flot løftede bolden over deres målmand efter godt forarbejde af Sebastian Jørgensen. SIF kom også fortjent foran 2-0 ved Magnus Schelle.

OB reducerede lige før pausen på et hjørnespark, hvor SIF’erne stod og sov.

2. halvleg er mere åben, og OB spiste sig ind i kampen og kom til store chancer. De scorede til 2-2 og 2-3 på nogle dumme mål.

– Her må vi tilbage på træningsbanen og få øvet os på ikke lukke så dumme mål ind. Den tager jeg på min kappe. Det skal trænes og forståes, siger Thomas Loft.

Allerede tirsdag skal U19 i aktion igen mod FC Nordsjælland. Kampen spilles kl. 18.15 på JYSK park.

– Vi skal reproducere vores gode præstation fra OB-kampen. Så må det snart give tre point, siger Thomas Loft.

Kampen i tal:
U19 Ligaen, 23. runde, lørdag 26. maj kl. 13.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – OB 2-3 (2-1)
Mål: 1-0 Nikolaj Sauer (20.), 2-0 Magnus Schelle (30.), 2-1 Anton Underbjerg Pedersen (42.), 2-2 Mathias Jørgensen (53.), 2-3 Sebastian Lodahl (60.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen