Fint U14-udtryk og storsejr
SIF’s U14-drenge kom tilbage på sporet efter Kia Cup og vandt 6-0 over Viborg.
– Vi kom – som håbet og forventet – med et helt andet holdudtryk end i den forgangne uge ved Kia Cup. Vi var gode på bolden og skabte med masser af bevægelse foran bolden rum til at spille igennem Viborgs kæder. Vi lykkedes godt med forskellige facetter i vores afslutningsspil og var den anden vej meget mere klar til at reparere for hindanden.
Sådan opsummerer U14-træner Peter Ager Kristensen sit holds indsats mod Viborg.
Noah Sonne Kargo scorede til 1-0 på et afrettet skud, Magnus Hollmann fra distancen til 2-0, Lasse Kaihøj til 3-0, Mathias Sauer afdriblede et par modstandere og scorede til 4-0, inden Lasse Kaihøj efter et fint gennemspillet angreb gjorde det til 5-0 og Magnus Hollmann efter en standard-forlængning sluttede målfesten til 6-0.
I 2. halvleg var SIF knapt så dominerende med for mange individuelle løsninger, for mange berøringer og for mange ensartede løb på forreste led.
– Kampen som helhed var dog meget godkendt, og det var et flot resultat grundlagt efter godt spil i 1. halvleg, siger Peter Ager Kristensen.
Kampen i tal:
U15 Liga 1, 9. runde, onsdag 16. maj kl. 19.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – FK Viborg 6-0 (5-0)
Målscorere: Noah Sonne Kargo, Magnus Hollmann (2), Mathias Sauer, Lasse Kaihøj (2).