SIF-talentet Frederik Carstensen er i dag blevet udtaget til det danke U16-landshold, der sidst i maj spiller dobbeltlandskamp mod Slovakiet på udebane.
Frederik Carstensen er med i U16-landstræner Søren Hermansens 20-mandstrup, der drager afsted 28. maj. Dagen efter spilles den første kamp mod Slovakiets U16-landshold, den anden spilles 31. maj. Begge kampe spilles i Cervenik, en provinsby i den vestlige del af Slovakiet.
Det er fjerde gang i år, at Frederik Carstensen er med på U16-landsholdet. Han var med på træningsophold i Cypern i januar, til firenationers-turnering i England i februar og træningssamling i Vildbjerg i starten af maj.
To andre SIF’ere, Alexander Lind og Anders Dahl, har også tidligere været med omkring U16-landsholdet, men er ikke udtaget denne gang.