19. april 2018

Peter S.: Den sejr har vi tørstet efter

Peter S.: Den sejr har vi tørstet efter

Det var næsten spil til et mål i 2. halvleg, konstaterede Peter Sørensen med tilfredshed efter torsdagens sejr på 2-0 over Hobro.

Det kan godt være, at SIF har udspillet sin rolle i forhold til de to øverste pladser i gruppespillets pulje 1. Men vurderet på Peter Sørensens udtalelser efter kampen, var sejren alligevel uhyre vigtig.

– Inden kampen talte vi om, at det var vigtigt at vinde, at spille godt og at enkelt-spillere kom tilbage til det niveau, de har. Det synes jeg, at vi klarede ganske godt. Det var vigtigt, at vi kom tilbage på et spor, hvor vi kan kende os selv igen. I dag vandt vi, spillede godt og der blev ydet gode individuelle præstationer. Vi viste overskud og selvtillid og var gode til at passe på bolden – køre den rundt, når det var nødvendigt og sætte fart, når muligheden var der. Især i 2. halvleg skruede vi op for vores spillemæssige niveau, vurderede Peter Sørensen efter kampen.

– Ja, der var vel nærmest tale om spil til et mål, tilføjede han.

Peter Sørensen erkendte dog også, at præmissen for kampen var meget anderledes end mandagens opgør mellem de to klubber.

– Der var en del udskiftninger, og omstændighederne var også markant ændret. Hobro har været rigtig glade siden mandag – og sikkert også rigtig tørstige, sagde han.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen