26. februar 2018

U17 tabte til topholdet

U17 tabte til topholdet

SIF’s U17-talenter var lørdag på besøg på Fredensvang i Aarhus, hvor AGF vandt årets første turneringskamp 2-0.

I en jævnbyrdig kamp lørdag eftermiddag på Fredensvang i Aarhus måtte SIF’s U17 Ligahold se sig slået 2-0 af det århusianske tophold på et mål i hver halvleg.

– Jeg er tilfreds med vores holdudtryk og med at vi spillede lige op med rækkens førerhold, men det ærgrer mig, at vi ikke fik puttet en eller to bold i kassen, for det havde vi chancerne til, siger U17-træner Jesper Mikkelsen om kampen.

AGF var imidlertid skarpest på sine chancer. SIF kom kampen igennem til en del gennembrud på kanterne og burde havde scoret på nogle af de indlæg, de to backs kom til. I 2. halvleg overlod AGF initiativet til SIF, der var mest på bolden.

– Vi havde problemer med at komme videre i fase to af vores opbygning, hvor AGF brugte meget fysik, måtte Jesper Mikkelsen dog konstatere.

SIF spiller næste ligakamp på lørdag, hvor Haderslev kommer på besøg på JYSK park med kickoff kl. 15.30.

Kampen i tal:
U17 Liga, 15. spillerunde, lørdag 24. februar 2018 kl. 14.45 på Fredensvang, Aarhus:
AGF – SIF 2-0 (1-0)
Mål: 1-0 Marcus Brehm Ginneup (39.), 2-0 Gustav Mogensen (73.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen