25. september 2017

Flot U13 fight gav sejr

Forbilledlig fight gav sejr på 5-3 over Ringkøbing, selvom SIF’s U13-drenge var nede både 2-0 og 3-1.

Det var en flok dødtrætte SIF-drenge, der kunne strække armene i vejret efter en hårdt tilkæmpet sejr på 5-3 søndag middag i Ringkøbing. Og den flotte fighterindsats gav fuld anerkendelse hos træner Nicolaj Bækgaard.

– Drengene var helt færdige efter kampen, og sejr eller ej, så var det det, vi ville se. Jeg er meget tilfreds, sagde SIF-træneren efter kampen.

Som forventet stod Ringkøbing lavt og afventede fejl hos SIF’erne. Vestjyderne er kendt for at komme med meget energi, men selv om SIF var nede både 2-0 og 3-1, var detr SIF, der var ovenpå i det meste af kampen.

– Vi løber mange meter, og til tider også nogle forkerte steder hen, men mentaliteten blev favoriseret fremfor taktiske evner. Alligevel så vi gode relationelle færdigheder, og målt på chancer vinder vi fuldt fortjent, konstaterede Nicolaj Bækgaard, der fremhæver Malthe Wallin og Marius Nielsen som holdets bedste.

Målscorere for SIF: Rasmus Andersen 2, Sander Kristensen, Alexander Priesborg Madsen og Victor Sinnerup.

Næste opgave for U13 er tirsdag den 3. oktober kl. 17.30, hvor Brabrand kommer på besøg på Søholt.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen