28. august 2017

U13: God udvikling og storsejr

Holdet vandt i weekenden med hele 8-1 efter en rigtig flot indsats, der er frugten af en meget positiv udvikling på holdet.

U13 viste endnu engang, at holdet er inde i en god udvikling. Hammerum blev besejret med 8-1 efter en stor, offensiv indsats:

– Holdet spillede fornuftigt og havde et godt offensivt udtryk, forklarer U13-træner Nicolaj Bækgaard, der især fremhæver Mathias Nedergaards indsats i den, over hele linjen, flotte kamp.

Målfesten var allerede i gang i første halvleg, hvor sejren blev grundlagt. Drengene havde mange førsteberøringer frem i banen, ligesom boldholderne havde god bevægelse. Alt i alt er der fremskridt dag efter dag, fordi drengene er så sultne efter at lære, at de suger til sig og lærer hurtigt. Derfor er Nicolaj Bækgaard naturligt nok glad for den udvikling, som holdet er inde i.

– Jeg glæder mig over, at drengene viser den rette mentale styrke, da det smitter positivt af på deres præstation. Vi er individuelt og som hold blevet mere omhyggelige i vores aktioner, og det er nu, vi kan begynde at skrue på knapperne i forhold til udviklingen, siger Nicolaj Bækgaard.

Kampen i tal:
Hammerum – U13: 1-8 (1-4)
Målscorere for U13: Victor Sinnerup 3, Marius Nielsen 2, Oscar Steincke 2 og Rasmus Andersen 1.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen