Holdet fik en skidt start på efteråret, da det blev til et nederlag på hele 2-6.
Det gik langt fra som håbet, da U13 tog hul på efteråret med at blive nedlagt eftertrykkeligt.
– Jeg er træt af den indsats, vi kommer med, for drengenes træningsindsats har været meget tilfredsstillende op til kampen, fortæller U13-træner Nicolaj Bækgaard.
Holdet havde bolden mest kampen igennem, men der var ikke nok bevægelse fremme, ligesom kvaliteten i boldomgangen gjorde, at det blev svært for U13 at skabe chancer. Generelt var det vanskeligt for mandskabet at finde det nødvendige sammenspil, hvilket var en af de bærende årsager til nederlaget.
– Vi taber som individualister, og selvom mange viser gode ting, så er der lang vej endnu med de relationelle færdigheder. Vi skal nok komme på ret kurs, men de kræver, at vi forlanger mere af os selv, konkluderer Nicolaj Bækgaard, der samtidig fremhæver Marius Nielsen for sin indsats.
På torsdag skal holdet i kamp igen, hvor Brabrand tager imod U13 på eget græs.
Kampen i tal:
U13 – Ringkøbing 2-6 (1-1)
Målscorere for U13: Marius Nielsen og Victor Sinnerup.