27. maj 2019

U17: Smal sejr efter vanvids-afslutning

U17: Smal sejr efter vanvids-afslutning

Et mål direkte på frispark gav SIF sejren i Lyngby, men der skulle en dramatisk afslutning til, før den blev hevet hjem.

Efter en vanvittig afslutning, hvor Lyngby brændte et straffespark på SIF-keeper Lucas Udengaard Jensen hev SIF’s U17-drenge en sejr hjem i Lyngby lørdag eftermiddag. Dermed er duellen mellem FC Nordsjælland og SIF i toppen af rækken stadig knivskarp efter at nordsjællænderne vandt 6-1 i Aalborg. Med to runder igen fører FCN med ét point foran SIF.

Vi lykkedes med mange gode ting, og drengene lagde stor energi i kampen, så fedt at det endte med en sejr, siger SIF-træner Jesper Mikkelsen.

i 1. halvleg var SIF dominerende med boldenm, og Lyngby trak sig langt tilbage. Det gav meget til SIF’erne, men for langt fra mål, og her manglede de lidt dybdeløb/bolde.

– Vores pres var fint, men vi slap lidt i genpresset, og det gav dem nogle omstillingsmuligheder, siger Jesper Mikkelsen.

I 2. halvleg var billedet det samme med SIF mest på bolden, men igen manglede der kvalitet i den sidste fase foran mål. SIF’s mål, der udløste sejren, manglede imidlertid ikke kvalitet. Efter 75 minutter sparkede Niclas Holm Pedersen et direkte frispark et par meter udenfor feltet op i krogen.

Herefter blev afslutningen vanvittig.

– I 94. minut fik Lyngby et straffe, som var meget tvivlsomt, dommerens linje taget i betragtning. Lucas hev en superredning frem, og returen kom vi først på. Lige efter fløjtede dommeren af, fortæller Jesper Mikkelsen.

Næste kamp – og sæsonens sidste hjemmekamp – spilles på lørdag, hvor AGF kommer på besøg på JYSK park. Der er kickoff kl. 15.30.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 24. runde, lørdag 25. maj kl. 15.15 ved Lyngby Stadion:
Lyngby – SIF 0-1 (0-0)
Mål: Niclas Holm Pedersen (75.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen