3. august 2022

3 SIFere udtaget til U16-landsholdet

Når U16-landsholdet samles næste gang, bliver det med masser af SIF-islæt. Simon Stüker, William Petersen og Lasse Abildgaard er udtaget til den kommende træningssamling.

Træningssamlingen finder sted i Vildbjerg d. 16. og 17. august. Simon Stüker, William Petersen og Lasse Abildgaard spiller til dagligt for U17-holdet i SIF, og talentchef i SIF, Peter Christian Hansen (PC), har følgende ord med på vejen til de tre udnævnte.

– U16-landsholdet er det første landshold, hvor man spiller kampe mod andre nationer – dette for at gøre sig klar til sæsonen efter, hvor der spilles kval-kampe om deltagelse ved EM- og VM. Vi er tilfredse med at have tre stærke drenge med – dels fordi de får god erfaring, som de kan bruge fremadrettet – men også fordi det er et skulderklap til vores miljø, som giver god motivation til det fremtidige arbejde. I Lasse har vi en dygtig dribler, som er god til at finde plads til at modtage bolden og derfra sætte sig selv og andre op til chancer. Det så vi også senest med scoringer mod Valencia og FC Basel. Simon er en spiller med stor power – både i duelspillet, men også i hidsige løb op- og ned i banen. Derfor har han været en stor motor for vores U15-hold – og nu for U17 på højre back. Måske skal Simon dog bruges i midterforsvaret i DBU, så det bliver spændende. William er en hurtig, venstrebenet back – som lige som Simon kommer susende op og ned ad linjen. Det skaber mange muligheder, og det håber vi William kan fortsætte med, siger PC.

U16-landsholdet skal ikke i kamp-aktion i denne omgang, men spiller to kampe i september mod Skotland, hvor vi håber at se vores unge SIFere i aktion.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen