31. maj 2018

2-2 trods dårlig 1. halvleg af U19

2-2 trods dårlig 1. halvleg af U19

SIF’s U19-hold kom dårligt fra start mod FC Nordsjælland, men rejste sig og fik 2-2 på to mål af Sebastian Jørgensen.

SIF mødte tirsdag aften FC Nordsjælland på JYSK park, hvor det bl.a. handlede om at følge op på det gode spil, der blev vist i lørdagens kamp mod OB. Trods 2-2 lykkedes det dog ikke helt.

– Jeg synes, vi var for dårlige i 1. halvleg. Vores pres fungerede ikke og vi havde svært ved at spille os til chancer. FCN var allerede foran 0-2 efter 20 minutter, og vi skal være heldige med, at der kun stod 0-2 ved pausen, siger U19-træner Thomas Loft om første halvdel af kampen.

Indsatsen fik træneren til at give en opsang i pausen, og det hjalp en smule. SIF indledte 2. halvleg med et lavere udgangspunkt, og det virkede til at FCN fik sværere ved at finde løsninger på det.

Som kampen skred frem begyndte SIF at spille det spil, som holdet har gjort over en længere periode her i foråret med et godt og sammenhængende pres og struktureret opbygning og afslutningsspil.

Sebastian Jørgesen scorede to flotte mål, og det lignede en sejr til SIF som kampen skred frem.

– Men fair nok med et enkelt point, konkluderer Thomas Loft og tilføjer:

– Jeg er virkelig skuffet over vores 1. halvleg hvor jeg synes vi bringer for lidt energi i tingene. Opløftende er det dog, at vi formår at slå tilbage i 2. halvleg mod et godt FCN hold og få point.

SIF møder Esbjerg på lørdag, hvor det kommer til at handle om at vise større overskud og sult, end tilfældet var fra start mod FC Nordsjælland. Kampen mod Esbjerg spilles i Esbjerg lørdag kl. 13.00.

Kampen i tal:
U19 Ligaen, 21. runde, tirsdag 29. maj kl. 18.15 på JYSK park:
Silkeborg IF – FC Nordsjælland 2-2 (0-2)
Mål: 1-0 Chukwuemeka Paul Nnamani (11.), 2-0 Chukwuemeka Paul Nnamani (26.), 2-1 Sebastian Jørgensen (50.), 2-2 Sebastian Jørgensen (67.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen