26. maj 2020

#stemningpåJYSKpark: 19-tallets magi for Ulla Myrhøj

#stemningpåJYSKpark:

19-tallets magi for Ulla Myrhøj

SIF’s superfan, Ulla Myrhøj, har fundet en håndfuld af sine favorit-trøjer, som nu er hængt op på JYSK park som led i kampagnen #stemningpåJYSKpark.

Fredag er fodbolden tilbage på JYSK park. FC Nordsjælland kommer på besøg til genåbningen af 3F Superligaen, og selv om kampen på grund af corona-risikoen spilles uden tilskuere, kan SIF-fansene alligevel være med til at skabe stemning ud fra devisen: Hvis du ikke selv kan være på JYSK park, kan din yndlings-SIF-trøje i det mindste.

Med hash-tagget #stemningpåJYSKpark vil SIF skabe en mur af røde trøjer på Den Røde Tribune, og den skal have masser af fodbold-sjæl. Derfor opfordrer klubben alle sine fans til at udlåne deres yndlingstrøje, som derefter vil blive hængt op dér, hvor fansene normalt er placeret. Trøjerne bliver synlige på nederste tribune-afsnit, så der også er lidt stemning at fange for tv-kameraerne fra TV3 Sport, der sender kampen live.

Sådan får DU din trøje op at hænge på JYSK park:

  1. Find din favorit-trøje i klædeskabet
  2. Kom forbi JYSK park (billethuset) torsdag kl. 17-19 eller fredag kl. 13-15 og aflevér trøjen.
  3. Du får et nummer, så du er sikker på at få den rigtige trøje tilbage. Vi hænger den op på snorene på Den Røde Tribune.

Ulla Myrhøj, SIF’s superfan, var forbi JYSK park mandag og havde valgt fire af hendes yndlingstrøjer, hvor tallet 19 spiller en væsentlig rolle. Hjemme i villaen har Ulla et særligt SIF-rum fyldt med SIF-klenodier, hvoraf trøjerne fylder en del. De fleste er personlige gaver fra en række af de spillere, der gennem årene har spillet med SIF-logoet på brystet.

Se hvilke trøjer, Ulla har udvalgt til ophængning på Den Røde Tribune i videoen øverst på siden og lad os sammen skabe #stemningpåJYSKpark.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen