Nyheder


Sejr i træningskamp

Image

To mål på tre gyldne minutter afgjorde træningskampen mandag eftermiddag på Søholt mellem SIFs reservehold og Brabrands 2. divisionshold. Kaimar Saag stod for dagens detalje med sin scoring til 2-0.


Jesper Mikkelsen Træn BrabrandSIFs andethold, som hidtil har spillet i Danmarksserien, er nu blevet konverteret til Reserveholdet, der fremover vil deltage i den nyoprettede Reserveliga. For SIFs vedkommende starter denne turnering førstkommende mandag eftermiddag med kampen mod FC Midtjylland. Nærmere følger her på hjemmesiden om den kamp.

Mustafa Bozkurt træn Brabrand
Denne mandag eftermiddag spillede Reserveholdet så mod Brabrand – en slags generalprøve, kan man næsten sige. På mål var Kenneth Falkenberg med Christopher Mannie, Thomas Bælum, Simon Jakobsen og Emil Farver foran sig i bageste fosvarskæde. På kanterne var Peter Degn og Christopher Poulsen, mens Mathias Valentin og Jesper Mikkelsen med anførerbindet tog sig af den centrale midtbane. Kaimar Saag agerede forreste angriber med Mustafa Bozkurt liggende lige bagved. Bozkurt er for øjeblikket på prøvetræning, så kampen var en god anledning til en test.


Lad det være sagt med det samme. Kampen mellem Joakim Mattssons og Lars Lundkvists mandskaber blev aldrig til den helt store oplevelse. I 1. halvleg blev det mest til spil ude på banen, og hvis der skal nævnes et par chancer, så må det blive et Brabrand-forsøg, som Falkenberg tog sig kærligt af samt et udmærket forsøg fra Christopher Poulsen sidst i halvlegen.
Kaimar træn Brabrand
Ved 2. halvlegs begyndelse blev Mustafa Bozkurt skiftet ud til fordel for David Vilhelmsen, sidste sæsons flittige målscorer for Danmarksserieholdet. Det første kvarter efter pausen bød dog som i de første 45 minutter ikke på så meget andet end spil frem og tilbage. Men med knapt en time spillet skete der noget. Brabrands Christoffer Mørk fik tacklet Kaimar Saag hårdt i feltet, men det var tilsyneladende ikke nok til at få gang i fløjten. Minuttet senere var det så Mathias Valentin, det gik ud over, og denne gang måtte dommeren fløjte for straffespark. Jesper Mikkelsen omsatte stensikkert chancen i mål.

Simon Jakobsen træn Brabrand
Knapt var 1-0 målet blevet fordøjet, før hjemmeholdet igen var på færde i gæsternes straffesparksfelt. Og igen var det Kaimar Saag, der var på spil. Men denne gang tog han sagen i egne fødder. Saag modtog med ryggen til målet bolden midt i feltet, tæmmede den, vendte rundt på en tallerken og halvflugtede bolden i mål – uden chance for den århusianske målmand. 2-0 inden for tre minutter, og Saags mål var absolut kampens højdepunkt og værd at vente på.

Efter målet overtog SIF mere af spillet, og det blev til flere fine skift til kanterne, bl.a. fra David Vilhelmsen til Degn med efterfølgende godt indlæg, men flere mål blev det ikke til, så de 2-0 blev også slutresultatet.

Reserveholdet – Brabrand, 2. division, træningskamp 2 - 0 (0 - 0)

Mål: 1-0 (60, str.) Jesper Mikkelsen, 2-0 (62) Kaimar Saag

SIF: Kenneth Falkenberg, Christopher Mannie, Thomas Bælum, Simon Jakobsen, Emil Farver (75: Kristoffer Nygaard), Peter Degn (75: Simon Skibsted), Mathias Valentin (75: Henrik Rahr Brodersen), Jesper Mikkelsen, Christopher Poulsen, Mustafa Bozkurt (46: David Vilhelmsen), Kaimar Saag 


Straffespark træn Brabrand a 700pix 



Skrevet af: Ulla Myrhøj 

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34. 1. sal · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com